Nyheder
Nyhedsbrev fra september 2009
Læs nyhedsbrevet fra september 2009 her.
Sailgroup Denmark udvider med produktion i Vietnam
Sailgroup Denmark vil fremover satse på at få sejl produceret i Kina og presenninger i Vietnam
Samarbejdet omkring produktion af sejl er allerede på plads. Igennem de sidste 1½ år har vi fået sejl produceret i Kina og har opbygget nogle arbejdsgange som sikrer at det ikke har betydning for det færdige sejl om den låste designfil sendes til skæremaskinen i Århus eller skæremaskinen i Kina.
For at bevare kontrollen over presenningproduktionen har vi valgt at etablere en systue i Vietnam i samarbejde med en veletableret danskejet virksomhed, hvor vi selv står for logistik, produktionsplanlægning og kvalitetskontrol. Det sikrer at vi kan bevare vores nuværende fleksibilitet og mulighed for dels at håndtere mindre specialopgaver og dels større opgaver, som kræver serieproduktion. I opstartsfasen har vi ansat 5 medarbejdere, men forventer at være 30-40 medarbejdere allerede efter det første år.
Der er sikret direkte kommunikation mellem syerskerne i Århus og Vietnam ved at vi har syersker i Århus med vietnamesisk baggrund og som taler både dansk og vietnamesisk. Dette sikrer at detaljer og uklarheder omkring syningen hurtigt og sikkert kan blive ryddet af vejen.
Design og produktudvikling vil fortsat ske fra vores hovedsæde i Århus, ligesom vi opretholder en produktionskapacitet til at håndtere haste ordrer samt diverse reparationer.
Samarbejde med Alf Hansen - Norges største kalecheproducent

For at sikre dig det størst mulige udvalg har vi etableret et samarbejde med Alf Hansen, som er Norges største kalecheproducent.
Det norske firma Alf Hansen har specialiseret sig i at lave standardkalecher til sejl- og motorbåde. Alle kalecher bliver skåret på en plotter for at sikre stor præcision og ensartethed. Vi er blevet dansk forhandler af Alf Hansens kalecher og kan dermed tilbyde en lang række standard sprayhoods og kalecher til en attraktiv pris.
Du kan finde en liste over de skabeloner vi har på Alf Hansens hjemmeside - eller du kan ringe/maile din bådtype til os, så finder vi ud af det for dig. Skulle vi ikke have en skabelon for lige præcis din bådtype, eller har du specielle ønsker som ikke opfyldes af standardmodellen har vi naturligvis stadig vores egen produktion af sprayhoods og kalecher, som kan løse den type opgaver.
Nyhedsbrev fra december 2008
Læs nyhedsbrevet fra december 2008 her.
Nyhedsbrev fra oktober 2008
Læs nyhedsbrevet fra oktober 2008 her.
Mød os på Hanseboot 2008
Fra den 25. oktober til den 2. november har vi en stand på Hanseboot 2008, hvor du er meget velkommen til at komme forbi.
Nyudviklet Rullegenoa pose
Vi har udviklet en ny sejlpose til din rullegenoa. Posen er lavet i Fibertex (grå), der er ”åndbar”, og der dannes ikke mug og skimmel. Posens overflade og design gør, at den står roligt selv i kraftig vind.
 Klik på billederne for at se dem større.
Med posen er din rullegenoa beskyttet mod sol og snavs, og giver den en meget længere levetid. Posen koster et grundbeløb på kr. 500,- og kr. 250,- pr. løbende meter. Prisen er incl. moms, men excl. forsendelse.
|